Af Webmaster

Lykkeposer - og Sprøjtegift

Sikke en overraskelse i middags-radioavisen i dag! Indlæg og samtaler med hele 2 frøsamlere - Tony Bülow om "Lykkeposer til Frøspirer", der er små gratis poser til børn, med særligt udvalgte frø af haveblomster, krydderurter, og køkkenurter. Tony fik ideen på Frøsamlernes stande på markeder, hvor vi ikke har haft noget, der kunne engagere hele familien. Radio-omtalen (i P4 Midt & Vest) Lykkeposer kan bestilles på projektets hjemmeside.

Og Anders Borgen har fortalt at forædling kan skabe kornsorter, der ikke er afhængige af sprøjtegift - hvis der er politisk vilje til at støtte den udvikling.