Rønnebæksholm - Havemarked

Tid og dato:
Lørdag 27. maj kl. 10-14
Adresse:
Rønnebæksholm 1
4700 Næstved
- 4700 Næstved

Haveselskabets Havemarked holdes i parken ved Rønnebæksholm.

"På havemarkedet er der mange ting at se og meget at lade sig inspirere af på de ca. 20 stande, der ligger smukt i den dejlige park."

Entre: 30 kr., børn under 15 gratis. Der kan købes is, en let anretning og drikkevarer.

 

Vi vil gerne lave enfrøsamler-stand, hvis der er hjælpere nok - Rønnebæksholm er nyt medlem af Frøsamlerne, og vil gerne vise nogle af vores gamle sorter.

Kontakt Ellen Kristensen hvis du kan hjælpe!


Om Herregårdshaven
Herregårdshaven er anlagt og drives som en dekorativ køkkenhave også kaldet ”potager”.
Herregårdshaven er bygget op af atten felter i varierende størrelse, der er forbundet af et stisystem. Det giver et samlet areal på ca. 6000 m2, opdelt i felter, hvor der er felter beplantet med frugttræer, frugtbuske og med flerårige planter, rabarber, jordbær, asparges og artiskokker. Et felt er delt i mange små bede og beplantet med krydderurter og lægeplanter. De øvrige felter indgår i et løbende sædskifte, hvilket vil sige at der ikke dyrkes samme planteart på det samme stykke jord år efter år.

Indtil slutningen af 2. Verdenskrig drev Rønnebæksholm på samme areal, hvor den nuværende Herregårdshave er placeret, en stor og udbytterig nyttehave, hvor hovedformålet var at frembringe grøntsager, frugt og bær til godsets køkken.