Hvad indeholder EUs forslag til frølovgivning?

Europaparlamentet i Strasbourg

 "Forslag til Europaparlamentets og rådets forordning om produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale" (lovgivning om planteformeringsmateriale) er den præcise titel på forslaget. For nemheds skyld herefter "forslag til frølovgivning"

 

Formålet
er at sikre lige konkurrencevilkår indenfor EU og at begrænse omkostninger og administration.

Drejer det sig om helt ny lovgivning?
I princippet, nej. Den markedsføres som "modernisering" og harmonisering. Men det er en forordning som bliver gældende i alle EU-lande samtidigt - uden muligheder for nationale tilpasninger, i modsætning til et direktiv hvor der kan være nationalt manøvrerum. Man har også tit valgt de strammeste formuleringer fra den tidligere lovgivning.


Hvad og hvem gælder forslaget for?
Alle frø der markedsføres, selv om de ikke er produceret med fortjeneste for øje.
Forslaget gælder ikke materiale som udelukkende er bestemt til og opbevares af "genbanker, organisationer og netværk mhp bevarelse ... eller personer som er aktive i disse". (FS er sådan et).

Det gælder hellere ikke for privatpersoner, altså almindelige haveejere. De må dyrke hvad de vil og bytte deres frø med hinanden - for "naturalier". Den panik der har været på de sociale medier om at det bliver forbudt at dyrke sin have og gi' sine frø videre til sine børnebørn har intet på sig, men afsporer vigtigere diskussioner.

Hvad går forslaget ud på?
Som titlen siger er det en lov om handel og kravene til de produkter der skal handles, til producenter og forhandlere (kaldet operatører) og til mærkning af produkterne. Indholdet er ligeså snørklet som titlen.
Omdrejningspunktet er at alle sorter der handles skal godkendes og registreres på EUs fælles frøliste og/eller en national liste. Individuelle partier skal certificeres. Udgifterne til begge dele, som kan være høje, skal dækkes af producenten.
Bevaringsværdige sorter/landracer eller hvad vi nu kalder "vore" frø (i forslaget kaldet sorter med "officielt anerkendt beskrivelse")  kan nøjes med en forenklet og billigere registrering i et nationalt register. Men de skal registreres i deres oprindelsesregion og må først derefter evt. registreres og handles i andre regioner. Der lægges op til et bureaukratiske registreringssystem, der er udtryk for et kontrolbehov som er ude af proportioner i forhold til de små mængder af frø det drejer sig om.

Der var så mange protester op til fremsættelsen af forslaget at der i sidste øjeblik blev indført

 

En kattelem: nichemarkeder
En paragraf hvorefter små operatører (også amatører! men ikke genbanker og måske ikke netværk? som FS) må markedsføre små mængder af frø, behørigt mærkede, men uden registrering. Det kan altså lade sig gøre? Spørgsmålet bliver så hvorfor man ikke kan droppe den obligatoriske registrering? Forslaget har i øvrigt mødt stor modstand hos frøindustrien og flere regeringer, bl.a. den danske, har vendt tommelen nedad. Man kan frygte en krank skæbne.

Hvem er de sandsynlige tabere for lovforslaget?
Kort sagt: biodiversiteten, de der dyrker gamle sorter, de der udvikler nye frøfaste (ofte økologiske) sorter, bønder der især længere mod syd og øst i Europa gennem århundreder har udvekslet frø med naboen, og endeligt forbrugerne, der får færre valgmuligheder når de køber dagligvarer og frø til egen have, eller går ud og spiser på en af de innovative restauranter Danmark så gerne vil markedsføre sig på.

Hvem er de sikre vindere?
Ikke overraskende: frøindustrien - hvor mange firmaer er en del af den multinationale agrokemiske industri. De har haft mere end en finger med i udformningen af forslaget, både i form af mange penge og penneførere i EUs jordbrugsdirektorat, AGRI.


Kronologi:

11.3.2014
Forslaget afvist af Parlamentet med 650 mod 15 stemmer.

For en utrænet iagttager var situationen noget kaotisk. Men enden blev altså at Parlamentet afviste forslaget. Om det er endelig lagt i graven, genopstår med små tilpasninger - eller i en helt ny udgave, vil vise sig.

I den kommende tid kæmper parterne videre om mere indflydelse på indholdet. Set fra vor side til gavn for biodiversitet, frøsamlere, små producenter og forædlere, små selvforsyningsbrug o.l. Set fra landbrugsindustriens side for fair og lige konkurrencevilkår på et voksende marked.

 

10. februar 2014, afviste  AGRI (Landbrugsudvalget) med 37 stemmer for og 2 i mod.

30. januar 2014, tilsvarende i ENVI (Miljøudvalget) med 49 stemmer, 0 i mod.

 

20. december (ca) Hele 1641 ændringsforslag var resultatet da fristen for indgivelse af ændringer udløb kort før jul. Det store antal har medført en lidt usikker situation.

 

18. december 2013 Sidste frist for ændringsforslag til ENVI (Miljøudvalget). De har haft forslaget på deres dagsorden den 27.november - og der var megen kritik af forslaget. Den kladde til udtalelse som ENVIs ordførerPilar Ayuso, fremlagde var en skuffelse, se en kort gennemgang med vore kommentarer i Ayusos udkast

11. december 2013 Sidste frist for ændringsforslag til AGRI (Landbrugsudvalget).

 AGRIS debat om forslaget har været præget af stor uenighed. Sidst oktober kom ordfører Silvestris betænkning. En hamper sag som ikke tog hensyn til nogle af vore ønsker, snarere tvært i mod, bla. fjernede han totalt begrebet "bæredygtighed". I kan se hans sammenfatning og vore kommentarer her.

 

23.-24. november 2013 ngo-workshop i Wien. Desværre måtte vi melde afbud i sidste øjeblik, men iflg. referaterne var det en informativ weekend. Der blev udarbejdet en fælles erklæring fra alle deltagende lande, lidt af en præstation når man betænker kultur- og meningsforskelle. Vi har oversat den til lidt gumpetungt dansk, men meningen er god nok.De 6 afsluttende krav er vigtige.

30. september 2013
Den indledende behandling i EUs jordbrugsudvalg, AGRI. Ordfører for forslaget er italienske Sergio Silvestris  - fra Berluscons Forza Italia.
Flere parlamentsmedlemmer stillede spørgsmål ved om lovgivningen virkelig medfører en forenkling og var bekymrede for gamle sorter, små producenter, bønder og gartneres rettigheder og genbankers status. Og for de mange følgelove hvis indhold er ukendt.

 

Juni-september 2013
Der blev arbejdet flittigt i sommerens løb, men mest i det stille. Det gælder både ngo'er og vore modparter. Der blev også afholdt møder, f.eks.:

 3.7. og 27.8 i Fødevareministeriets Dialogforum hvor mange interessenter holder en pæn tone i diskussionen af forslagets finesser - og mere grove elementer. Frøsamlerne er repræsenteret i forummet, oprindeligt ved Lila, fra august ved Inger H.

 

20. juni sendte Fødevareministeriet et revideret grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg. Revisionen bestod bl.a. i en mere fair gengivelse af af høringssvar fra bl.a. Økologisk Landsforening og en række interessenter: Os, PØ, Naturfredningsforeningen, Forbrugerrådet, Kokke (f.eks. Claus Meyer), Kornavlere (f.eks. Per Grupe) og Møllere. Det hele ført i pennen af Anders Borgen og Dorte Ernst.

 

6. maj 2013 vedtog EU-kommissionen at forslaget (i let forbedret udgave) skulle gå videre i EU-systemet. Vi prøvede sammen med vore europæiske søsterorganisationer og andre ngo'er at få det afvist.

I perioden 2010-13 deltog vi flittigt både i møder i NaturErhvervstyrelsen og med ngo'er for at blive orienterede om og få indflydelse på forslaget.