Vi følger op på forårets frøbytte. Vi gør det på Odsherred Inspirationsmarked. Frøsamlerne og Landbrugsgruppen i Odsherred formidler frø, overskudsplanter, erfaringer samt grøntsager der smager specielt godt. Som prikken over i´et har vi inviteret Elin Lange der er kendt for sit ualmindeligt velsmagende regenerative køkken til at komme med smagsprøver af sommerens høst. Der bliver også rig mulighed for at vi uformelt kan dele vores erfaringer fra små landbrug og haver.
Tilmelding ikke nødvendig.