Efterårskursus 2024 på Inspirations Center i Maribo på Lolland


Tid og dato:
20.-22. september 2024, fredag kl. 16-søndag kl. 14
Adresse:
Hunseby Kirkevej 13
4930 Maribo

Hvad planterne sanser, Gamle kartoffelsorter, Bedste biplanter, Frøavl efter lokale forhold, Frøorgie, Den dyrkede biodiversitet og udflugter i naturen er nogle af aktiviteterne på programmet og der kommer løbende flere...

Weekendkurset afholdes på Inspirations Centeret i Maribo, der er samme sted, som dannede rammen om vores første "Madevent" i Ærte-bønneprojektet i 2012 ("Genopdagelse af gamle danske bælgfrugter").

På programmet er allerede:

  • Foredrag "Hvad planter sanser, hvordan, og hvad gør det ved det?" v/ frøsamler, cand. scient. John Kruuse

  • Workshop om forsøg med dyrkning af gamle kartoffelsorter v/frøsamler,  økologikonsulent Marianne Christensen

  • Workshop om biplanter i frøsamlerhaver: Biernes forskellige behov og hvordan vi kan vi kan møde dem i blandede køkkenurter, krydderurter og blomster v/ Karen Bredahl, mangeårig biavler og underviser

  • Oplæg om tilpasning af frøavl efter lokale forhold med udfordringer som sen- og tidlig nattefrost, kolde vintre og tørre somre v/ frøsamlere Lotte Børresen og Per Kring fra Den bæredygtige vej

  • De gamle bælgfrugter: Om 12 år med forsøg i egne haver, egnsprojekter og til sidst optagelse på listen over bevaringsværdige danske sorter. Og om hvordan vi kan deltage i det fortsatte arbejde via adoptioner og dyrkning til vores markedsstande.

  • Udflugter: Vælg mellem flere ture til naturområder, fuglereservater (efterårstræk af rød glente og hvepsevåge) og forsøg med biodiversitet i landbruget

Overnatning i telt, dobbelt og 3-sengs værelser, sovesal og telt

- Priser holdes nede med tilskud fra foreningen og der kan vælges yderligere rabat efter behov

- Vi lægger op til fælleskørsel, for at spare energi - og penge

Billede af Hyllekog Fyr, Creative Commons