Der kan købes alt fra juledekorationer, nisser og julekager til tøj, pileflet, knive og meget mere.
Møllen er åben, smedene arbejder, spejderne har pandekagebål og om lørdagen kan man endda prøve en tur på ryggen af en pony.
Man kan styrke sig på et glas gløgg, kakao eller kaffe med æbleskiver og hjemmebag, og få en plantesnak med Frøsamlerne og købe frø til nogen af de mange, sære sorter, vi arbejder på at dyrke og dermed passe på.
Har nogen lyst til at prøve at stå BAG disken i Frøsamlerboden, er her erfarne folk, så man er i trygge hænder, når man oplever en anden af de mange sider, som Frøsamleri kan byde på. Ring evt. til Charlotte på 51 53 21 81 og aftal nærmere. Eller kom bare forbi i jægernes lokale på 1. sal og hils på!
Gratis adgang.