Frøsamlernes introduktionskursus er et grundkursus i at lave egne frø.
Kurset er gratis, men der skal betales 30 kr. pr. deltager til Rimsøhuset for brug af lokaler. Kurset er også åbent for ikke-medlemmer af Frøsamlerne
På kurset vil vi koncentrere os om følgende områder:
- Grundlæggende botanisk viden om bestøvning og renholdelse af sorter
- Håndværket: høst, tørring, rensning og opbevaring af frø
- Den genetiske og kulturelle arv: hvorfor er det vigtigt at bevare gamle sorter?
Der vil være plads til at diskutere særlige afgrøder, som du har bakset med – eller vil bakse med. Giv evt. underviseren et praj om særlige interesser! Medbring evt. frø til at bytte med. Hvis du gerne vil have andre frø med hjem, så medbring poser.
Du bedes også medbringe en ret til den fælles frokostbuffet.
Kaffe, te og andre drikkevarer kan købes.
Underviser: Karen Bredahl
Kurset afholdes i Oasen i Rimsøhuset, søndag den 16. juni.
Tilmelding til Karen Bredahl - i feltet herunder.