Nu har Frøsamlerne et samarbejde med Merkur Fonden om indsamling af midler til foreningens aktiviteter.
Merkur Fonden har udtrykt sin støtte til os ved at oprette Frøsamlerne som ”Partnerskabsprojekt”. Se Merkur Fondens hjemmeside: www.merkurfonden.dk. Jo flere bidrag, Merkur Fonden modtager, des større støtte kan der ydes til Frøsamlerne.
Merkur Fonden er godkendt efter ligningslovens § 8A, hvilket betyder, at bidrag til Merkur Fonden kan trækkes fra i den skattepligtige indkomst. Der kan fradrages op til 19.000 kr. (i 2025 - reguleres årligt iht. Skattelovgivningen).
Skattefradrag: Brug betalingsmodulet på Merkur Fondens hjemmeside. Husk at anføre dit navn og personnummer. På den måde sikrer du, at Merkur Fonden kan indberette dit bidrag til SKAT, så du opnår fradrag. Via betalingsmodulet kan du også betale med Mobile Pay, men uden at kunne få skattefradrag.
OBS: Merkur Fonden må ifølge Persondataloven ikke give os besked om dit navn og det beløb, du har givet. Hvis du ønsker, at dit bidrag skal komme en særlig aktivitet hos os til gode, skal du give os direkte besked på foreningen@froesamlerne.dk om beløb og formål og opgive navn og adresse.