Traditionen tro holder vi frøbyttedag i Hvalsø Kulturhus, Her kan du komme med dit overskud af frø, småplanter eller knolde fra havens blomster eller grøntsager og bytte dem til andet du ikke vidste, du manglede.
Der vil også være et oplæg fra foreningen FRØSAMLERNE. Vi vil blive klogere på det spændende håndværk og de grundlæggende principper, der gør det muligt for os at eksperimentere med frøavl af egne afgrøder - og med at tage del i bevaring af gamle sorter i egne haver.
Så ud over at få frø med hjem, vil der også være inspiration og mulighed for at møde andre engagerende havenørder.
Alle er velkommen, også selvom du ikke har frø eller planter at bytte med.
Det er muligt at købe kaffe og kage.
Arrangementet sker i samarbejde med Hvalsø og omegns selvforsyningslaug.