Mød Frøsamlerne, som denne dag deler ud af deres store viden om frø, plantearv og biodiversitet. Du kan høre inspirerende fortællinger om de traditionelle sorter, der er blevet bevaret gennem generationer, og få viden om den madkultur, der knytter sig til havens urter. Frøsamlerne kan også svare på spørgsmål om den nyligt vedtagne frølovgivning i EU. Det lyder måske tørt, men det er det ikke.
Det danner grundlag for en spændende fælles samtale om alt fra menneskets forhold til naturen til, hvordan vi skaber en stærkere og mere mangfoldig frøproduktion i Norden – herunder produktion af økologiske frø.
I foreningens bod kan du købe frø af traditionelle grøntsagssorter, som ikke findes i almindelig handel, og få gode råd til dyrkning og frøavl med hjem. Kom og lad dig inspirere af de mange historier og erfaringer, der viser, hvordan frø både bærer kulturhistorie, biodiversitet og fællesskab videre til nye generationer.
DER ER FRI ENTRÉ. Læs mere her.
Kl. 18:30 kan du se filmen FRø samme sted.
Filmen koster 30 kr., og du kan tilmelde dig på dette link.