Med årets sommertema sætter Den Gamle By fokus på det gode håndværk og trækker fortidens håndværk ind i fremtiden. Gennem særudstillinger, aktiviteter for både børn og voksne, demonstrationer og rundvisninger, kommer håndens arbejde til syne for hele familien.
Denne weekend kan du opleve en lang række af gartneraktiviteter, blandt andet blomsterbinding, podning, okulering, plantning, såning, stiklinger. Der vil være salg af pelargonier, duftgeranier, stueplanter, krydderurter og stauder og udplantningsplanter fra Handelsgartneriet Berntorff og du kan også lave din egen potte og så din egen bønnestage
Den Gamle Bys kok vil fortælle om, hvordan de bruger de historiske urter fra Den Gamle Bys historiske haver til at give et særligt twist i retterne. (Museet har deltaget i Frøsamlernes projekter med formidling på museer, opformering og brug af gamle kålsorter samt gamle potteplanter.]
Landsforeningen Frøsamlerne sælger frø og fortæller om deres arbejde for bevaring af gamle plantesorter.
Se priserne m.m. her: https://www.dengamleby.dk/priser/ NB: Læs især oplysninger om parkering, der altid har været det mest besværlige ved besøg i Den Gamle By.
Foto:Den Gamle By