Haveselskabet Aarhus har siden 2006 afholdt to årlige plantemarkeder i Botanisk Have – og traditionen fortsætter 3. søndag i maj og 3. søndag i september 2026.
Her mødes have- og planteentusiaster fra hele landet for at gå på jagt efter helt særlige planter, som du sjældent finder i almindelige planteskoler. Planterne er fremelsket af passionerede specialister og nørder – og netop derfor gemmer markedet på masser af spændende fund.
På boderne kan du bl.a. finde:
- Stauder og buske
- Pelargonier og tomatplanter
- Honning, frø og planteoverskud
- Havepynt, insekthoteller og fuglehuse