Den sidste søndag i maj – søndag den 26. maj – er der traditionen tro plantemarked i Medicin-haverne i Tranekær, og der vil være masser af planter til salg. Der er planter fra Medicinhaverne, og der er masser af planter fra private havefolk. Der er planter til krukker, til staudebedet, køkkenhaven, vindueskarmen, kirkegården, ja alle de steder, hvor man har planter. Og så er der salg af den såkaldte Tranekær-rose og af gamle langelandske æbletræer, for Medicinhaverne arbejder også for og med Den Langelandske Kulturarv.
Plantemarkedet er åbent fra kl. 11.00 til klokken 15.00. GRATIS ADGANG PÅ DAGEN.
I år er det Medicinhavernes formand [og mangeårige medlem af Frøsamlerne] Helle Ravn, der viser rundt. Det sker klokken 14.00.