Praktisk Økologis Festival


Tid og dato:
Lørdag den 23. oktober i Odense, kl. 9.30–17.30
Adresse:
Østerplads, Danmarksgade 10,
5000 Odense

i Odense 23. oktober - med et væld af workshops, frøbytte, og medlemmer af Frøsamlerne deltager med salg af vores frø

Praktisk Økologi-festival er en hel dag, hvor du kan være sammen med en masse ligesindede om at nørde, lære og få nye ideer til det spændende liv med have og jord.

Mere end 30 værksteder byder på ny viden og inspiration til alt fra frøsamling til hønsehus, fra altankasse til frugtplantage og fra vild have til drivhus. Her får du svar på dine spørgsmål direkte fra mennesker med stor praktisk erfaring og kærlighed til emnet. Workshops (opdateres løbende)

Det hele bindes sammen af en dejlig fælles frokost (inkluderet i prisen) af årstidens råvarer, tilberedt af den bæredygtige Odense-café, Café Kosmos. Der bliver rig mulighed for at hygge sig med nye og gamle havevenner.

Undervejs kan du bytte frø og havebøger ved vores bytteborde, eller gøre et godt køb i markedsboderne.

Når dagen er omme er du tanket op med masser af gå-på-mod og nye ideer til det næste år i haven – og du har fået et nyt netværk, der deler dine interesser.https://www.oekologi.dk/festival/vaerksteder.html

Tilmedling sker til Praktisk Økologi via linket nedenfor.

Klik her for tilmelding