Røddernes Dag på Kringsminde. 7000 Fredericia.


Tid og dato:
Lørdag 14. oktober 2023, kl. 11-16
Adresse:
Kringsmindevej 9
7000 Fredericia

Efterårsferien starter på Museumsgården Kringsminde med masser af aktiviteter... for både børn og voksne.

Kornet tærskes i loen. Roerne skal aftoppes og kules ned. Eller skær en roelygte, bind en blomsterkrans eller lav en efterårsdekoration og vær med til at sylte rødbeder - husk et glas, så I kan få nogen med hjem!

Tag en tur i hestevogn, se smeden arbejde, hyrdehunden flytte fårene, se på hønseracer eller køb honning, kaffe, æblekage, pandekager eller smag på Lillebælt, grubestegt lam eller grøntsager fra marken.

Der er salg af afgrøder og kartofler i Persillegartneriet.

Salg af vilde planter og frø.

Og Frøsamlerne sælger frø til næste års køkkenhave - eller til såning allerede nu, så der både er sene afgrøder at høste i vinterens løb eller i det tidlige forår.

Gratis adgang og fri parkering. Bus linje 6 går til døren.