BESKRIVELSE
Description
Jeg har haft den på friland i min have nu i 2 år. En pragtfuld rødfrugtet plante – statelig vækst – godt 1,5 m høj besat med gule torne, på både stængler og bladplader. Smukke lysviolette blomster. Jeg har ikke smagt på de ret store frugter, der kommer en hel del, og de modner fint sidst på året. Ifølge beskrivelser fundet rundt omkring skulle frugterne smage i retning af Kiwi (der som bekendt ikke smager af noget som helst). Hvis man starter dem indendørs, er de såmænd ikke vanskeligere end en tomat. En af mine kilder siger i øvrigt at frøenes spireevne falder radikalt efter 1 år.