Sort

Min morfar Henry Petersen, havde de høje ærter i sin kolonihave på Engvasen i Vejle, og Vagn og Albekka Henriksen, der havde kolonihave over for, havde også ærterne. Min morfars blev stjålet et år, og året efter gik der utøj i dem. I 1994 købte min søster og jeg Vagn og Albekkas have, og ærterne fulgte med. Vagn havde været ude for stort set det samme som min morfar, men havde givet nogle ærter væk til en nevø i Aalborg, som han så fik ærter retur fra, da hans egne var væk. Vi kalder ærterne ”de høje ærter” eller ”morfars ærter”, og historien om ærterne er, at det er en østriger, der har haft dem med hjem fra Amerika for nok 50 år siden. Desværre kender jeg ingen der kan verificere historien, da de alle er døde. Ud over min morfar så havde Erik Jensen (Ømkulevej i Vejle) også ærterne. Erik, som er en gammel mand, har fortalt mig, at han har ærterne fra sin nabo Henning, som nu er død. Henning havde fået ærterne af en, der arbejdede på Schweitzers bogtrykkeri nede i byen. Erik kalder dem for ”Amerikanere”, og han siger også, at det nok er 50 år siden han fik dem. Erik kendte ikke historien om, at det var en østriger, der havde taget dem med hjem fra Amerika.Erik H. C. Jensen døde d. 29.11 og blev begravet d. 6. 12. 2012. Han blev 84 år og gravede have samme dag, som han døde om aftenen. Det betyder, at jeg nu er den eneste, der kender historien om ærterne, og den eneste, der værner om dem. Jeg har talt med hans 3 børn Janne, Søren og Ole og sagt til dem, at de ikke må smide ærterne ud, for de er meget sjældne. De lovede at kigge efter dem, når de skal til at rydde op. Erik blev født i Ødis syd for Kolding. Han arbejde ved statsbanerne i mange år. Min morfar døde i januar 2000 og ville være blevet 100 år sidste år, hvis han havde levet endnu. Han blev født i Skovhytten i Nørreskoven i Vejle d. 16. marts 1911 som 3. yngst ud af 15 børn. Han var skovarbejder og senere arbejdsmand og fabriksarbejder. På et tidspunkt havde min morfar 3 kolonihaver på stribe på Engvasen sammen med min mormor Gerda. Det var hende der købte den første have derude under krigen, mens min morfar var tvangsudskrevet til at arbejde i Tyskland. Hun havde min oldefar Carl Gustav Roskvist med, da hun skulle skrive under, og blev spurgt; "Jamen Fru Petersen har de da arbejde?" Hvilket hun svarede "Ja!" til, hun var nemlig begyndt at gøre rent et par timer om ugen, dagen før.”