Frøpolitik er fødevarepolitik
I Europa og i verden i dag er der en efterhånden mindre gruppe kommercielle foretagender, som gør et stort arbejde indenfor planteforædling, både gennem traditionelle metoder og især ved hjælp af en række laboratorieteknikker – med genmanipulering som den mest yderliggående.
Målet for dem er at skabe og udvikle planter, som er nemme at dyrke i stor skala og over et stort geografisk område. F.eks. planter der vokser hurtigere, modner samtidig, og er modstandsdygtige overfor angreb fra insekter og sygdomme. Kort sagt man stræber efter at gøre fødevareproduktion så kontrollabel og rentabel for landmænd, gartnerier og plantager, som overhovedet muligt.
Det er en kostbar proces for virksomhederne, hvor mange forsøgssorter falder fra undervejs, så man skal sikre sig en god indtjening – og gør under hele forløbet alt, hvad man kan for at holde alt og alle andre væk fra markedet. F.eks. ved at registrere, nyhedsbeskytte, evt. patenterer den nye sort. Og også via dygtigt ’spin’ og lobbyarbejde for at påvirke lovgivning i enkeltlande og i EU.
Resultatet af dette lobbyarbejder er en lovgivning, der kræver ensformighed og uforanderlighed som et ufravigeligt krav til alle sorter. Ikke fordi det er en fordel for havebrugere eller gartnere og landmænd, men fordi planteforædlerne kun i den type sorter kan kontrollere og håndhæve deres ejerskab på planterne.
Men ensformigheden har en pris: Mange sorter med gode egenskaber som smag og ukrudtskonkurrence bliver ulovlige, fordi de ikke er ensformige nok til at leve op til reglerne, og manglen på mangfoldighed i markerne og i landskabet fremmer epidemiske plantesygdomme, som det bl.a. blev set i Danmark i kornarten triticale i 2009.
Det, man i virkeligheden gør, er at dyrke ensartetheden. Desværre også ofte i smag og næringsindhold. Vi vil det modsatte. Vi vil dyrke mangfoldigheden.
Vi vil kunne dyrke ølandshvede, spelt og emmer for at kunne lave anderledes velsmagende brød, vi vil dyrke agurker, hvor smagen er afgørende fremfor, hvor krumme de er. Vi ønsker at bibeholde den mangfoldighed, der stadig ses på grønsagsmarkeder i f.eks. Frankrig og Italien.
Derfor arbejder vi ikke kun for at bevare frø (og dermed planter) fra gamle sorter og for at du og jeg kan dyrke dem i vores haver og landbrug. Sammen med søsterorganisationer i det meste af verden, arbejder vi også for at kunne sprede dem mest muligt, gøre dem kendt og brugt og elsket. Eller som det hedder i foreningens formålsparagraf: “at bevare den genetiske og kulturelle arv indenfor havebrug og landbrug”.
De seks store
Handel med frø er domineret af seks multinationale firmaer med 66 % af den samlede omsætning.
Disse seks er samtidigt dominerende indenfor den agrokemiske industri, der producerer sprøjtemidler og kunstgødning med 76 % af den samlede omsætning (2011).
De 6 firmaer er:
Syngenta
Bayer
BASF
Dow
Monsanto
DuPont
(Kilde: Big Six create “charity” cartel - se også http://www.etcgroup.org/issues/seeds-genetic-diversity)