I det nye nummer af Frøsamlernyt kan du læse om frøbiblioteker, der spirer frem overalt i verden og ofte trives i samarbejde med frøsamlerforeninger. Du kan også læse om Frøsamlernes nye projekt ”Seed Saving – the knowledge of resilience”, der skal fremme dyrket biodiversitet og madsuverænitet ved blandt andet at udbrede frøbiblioteker. Du kan få gode ideer til at komme i gang med at dyrke have i krukker og kasser, og endelig kan du læse om nogle af de smukke og velsmagende tomatsorter, der har rødder tilbage til Tom Wagners besøg hos Frøsamlerne i 2009. Dem kan du også få mulighed for selv at dyrke - læs hvordan i Frøsamlernyt #9.