Weekend-frøkursus på Brenderup Højskole

Kurser

Året rundt afholder Frøsamlerne en række kurser. Det sikre tema er begynderkurser (efterår og vinter), hvor også lidt mere erfarne medlemmer er velkomne. Deltagerne hører om foreningens formål og hvordan vi formidler frø, og får grundlæggende botanisk viden om bestøvning og renholdelse af sorter og en praktisk indføring i fagets håndværk: høst, tørring, rensning og opbevaring af frø.

Du kan finde kommende kurser i vores Kalender - både endags og weekend-kurser. Der kan en gang imellem også være specialkurser, hvor enkelte emner tages op og behandles mere dybgående.

For at kunne udvide vores tilbud af begynderkurser over hele landet, har vi hele tiden brug for flere undervisere. Hvis du har undervisningserfaring, og er ved at have samlet en del praktisk erfaring med at bestille, dyrke og tage frø af vores sorter, vil vi gerne have dig med på et eller flere kurser som "føl".

Til vores weekend-kurser som foregår ved Årsmødet med generalforsamling i marts og Efterårskurset i september, har vi udviklet en prispolitik, som vi håber vil gøre det muligt for alle at deltage, en gang imellem, selv med en stram økonomi. Foreningen tilbyder rabat til alle, der deltager i hele weekender, og individuelle rabatter til alle, der har nedsat indkomst (uanset årsag).

Frøsamlernes rabatpolitik

For den geografiske fordeling af vores weekendkurser og -møder, se Fordeling af weekendarrangementer på landsdele

Kontakt

Du er velkommen til at kontakte frøsamlerne på følgende email-adresse: kontakt@froesamlerne.dk

Du finder mere om medlemskab her 

Indmeldelse - Se knappen "BLIV MEDLEM" herover